|
TOBAKSAFVÆNNING 2Alle bliver tudet ørerne fulde omkring nikotinafhængighed, og mange køber sig fattige i nikotinplastre. Noget man hører mindre om er, at den slags nikotinpræparater er virkningsløse. Det fremgår blandt andet af en undersøgelse foretaget af forskere på det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet og offentliggjort i Ugeskrift for Læger februar 1999. Læs mere om undersøgelsen på www.kvit-rygning.dk
Hvis det er nikotinen, du er afhængig af, ville plastrene selvfølgelig virke, fordi du får tilført nikotin. Men der er for det meste tale om betingede reflekser, når du ryger, og det virker nikotinplastrene ikke på.
Prøv at se på hvordan de fleste ryger: Hvis telefonen ringer, er det rart med en cigaret. Nogle minutter efter at samtalen er slut, skal du have en kop kaffe, og: ...ingen kaffe uden en cigaret.
Der er måske gået tre minutter, så noget nikotinbehov er det svært at få øje på. Mange ryger ikke i deres bil, det går ganske fint, men så snart, bilen standser, skal der ryges osv., osv.
Rygning er for det meste noget mentalt, og derfor har hypnose vist sig at være uhyre effektivt.
Har det noget at sige om jeg har røget længe? Om jeg ryger lidt eller meget?
Min erfaring er, at tid og forbrug ikke gør den store forskel. Det er faktisk lettere at afvænne en ryger, som ryger 30-40 cigaretter om dagen, end en som kun ryger 5 cigaretter.
Det lyder måske mærkeligt, men du ser også sjældent eller aldrig en person som kun drikker én eller to genstande om dagen gå på antabus, hvor skulle motivationen komme fra?
Det er heldigvis personen selv, der bestemmer, hvor længe han/hun ønsker at lade være med at ryge. Jeg har mange klienter, som ikke har røget i 30-40 år, men man kan altid senere bestemme sig for at begynde igen. Derfor er det helt klart, at man ikke skal prøve at ryge lidt engang imellem.
Prøv at betragte det at ryge som en indlæring som f.eks. at lære at svømme. Selv om der går flere år, hvor du ikke har svømmet, vil du selvfølgeligt kunne huske det. Så tænk på, at du gennem årene har røget langt oftere, end du har svømmet. Hvorfor skulle du så ikke kunne huske at ryge?
Det er grunden til, at du selv efter mange år som ikke-ryger næsten vil være oppe på dit gamle forbrug efter få dage.
Hvis to personer gifter sig, men senere fortryder, betyder det jo ikke at præsten har været dårlig, men blot at det enkelte menneske selv bestemmer, hvordan dets liv skal være. |