HYPNOSE SOM SYGDOMSBEHANDLINGAf Ali Hamann
Hypnose har som sygdomsbehandling haft en ejendommelig skæbne. Der er ingen tvivl om, at hypnosen hører til blandt de ældste fremgangsmåder til behandling af syge.
Blandt de gamle historiske beretninger finder vi mange ting, der tyder på, at man i umindelige tider har kendt til hypnose, selv om man ikke er klar over, hvilke principper man dengang arbejdede med.
Først i slutningen af det 18. århundrede, da den mærkelige blanding af geni og eventyrer - wienerlægen Mesmer - vakte sensation med sine behandlinger, begyndte
hypnose for alvor at komme under videnskabelig forskning - i første omgang dog famlende og ad sære vildveje. Siden kom hypnoseforskningen gennem den engelske læge
James Braid's arbejder ind på mere nøgterne baner og er i det sidste århundrede i stigende grad blevet genstand for eksperimenter og erfaring, således at man nu på en
helt anden måde har indsigt i hypnosens virkemåde.
Stadig har der dog været en ejendommelig bølgegang i interessen for hypnose. Til tider har interessen for den indenfor lægers og psykologers kredse været enorm, til
andre tider er den døet hen. Men i de sidste 10-15 år ser det ud til at være faldet ro over disse svingninger, og interessen er nu absolut i hypnosens favør.
Dr. Richard Eeg-Olafsson skriver i forordet til den første svensk-sprogede lærebog i hypnoseterapi (1967): "Det er ikke sikkert, at den yngre generation af svenske læger
og dermed heller ikke nutidens medicinske studerende kender til, at vi her i landet har en værdifuld tradition at forvalte, både når det gælder hypnose som behandling
og som forskning".
Hypnose bruges til hjælp ved fødsler, tandlæger bruger hypnose, f.eks. var der ifølge dr. Burgess i 1958 ikke færre end 5000 hypnotisører i USA.
Operationer er udført under hypnose; særlig berømt er den engelske læge James Esdaile, som har foretaget tusinder af smertefri operationer under indflydelse af
hypnotisk anæstesi. Af disse var ca. 300 meget store operationer og 19 amputationer.
Dr. Esdaile´s arbejde kontrolleredes af en regeringskommission.
Dr. Wilfred Dogs fastslår i sin lærebog om den lægelige hypnose, at den hypnotiske smertebehandling hører til et af lægeverdenens sørgeligste kapitler, fordi det er det område, hvor der forsømmes mest. I alt for mange tilfælde lider mennesker alt for meget, fordi der ikke sættes ind med hypnotisk behandling, som kunne lindre smerterne.
Som nævnt i indledningen har der været stærkt svingende interesse for hypnose som sygdomsbehandling. Derfor er det rart at kunne fastslå, at en større del af mine
patienter konsulterer mig efter direkte henvisning fra deres læge.
Anvendelsen af hypnose har kunnet samle enighed blandt læger over hele verden. Den litteratur, som har været til rådighed, fortæller, hvorledes læger i Rusland i
stigende grad anvender hypnose som middel mod et utal af psykiske og psykosomatiske lidelser. I den vestlige verden har man, særligt i U.S.A. og England, beskæftiget
sig med hypnose som sygdomsbehandling.
Ved en lang række nervøse smerter er hypnosebehandling overordentligt effektiv. F. eks skriver cheflæge ved Burghof-klinikken for psykosomatiske sygdomme i Rinteln, Tyskland, dr. med. Wilfried Dogs, at hypnose er den eneste behandling, der kan føre
til helbredelse, når det gælder migræne, neuralgi (ansigtssmerter) og de såkaldte fantomsmerter.
Såvel den danske som den udenlandske lægepresse indeholder flere og flere beretninger om hypnosens muligheder.
Den svenske læge dr. A. Melgren, der har gjort en række erfaringer med fødsler i forbindelse med hypnose, konstaterer, at sprængt bindevæv ikke forekommer, når der
er tale om fødsel under hypnose, og dermed med helt afslappede muskler.
Dr. Melgren beretter ligeledes ved en kongres for flere hundrede kolleger fra hele verden om 50 tilfælde af frigiditet og 50 tilfælde af impotens behandlet med hypnose. 45 af mændene genvandt potensen og 41 af kvinderne blev helt eller delvis helbredt for deres frigiditet.
Interessen for hypnose som behandlingsform viser sig også ved det store fremmøde ved mine foredrag for læger og tandlæger.
Nervespecialisten dr. Paul Christensen fortæller, hvorledes psykiateren anvender hypnose mod psykiske og psykosomatiske lidelser: "Hun betragtede sig selv som den
grimme ælling, men gennem hypnose fik hun holdning og personality, og hun blev glad og tilfreds med livet".
Ordene lyder som en lidt for smart reklametekst, men er hentet fra et britisk tidsskrift for "Medicinal hypnose", der omtaler en 25-årig kontordames forandring gennem hypnose. Og tilfældet er ikke enestående.
En af Skandinaviens mest fremtrædende psykiatere, den norske læge Trygvy Braatoy siger ligeud, at al nervebehandling begynder med hypnose.
|